
Om os
Foto: Ole Thye Gram
Hvad laver man til spejder?
Vi fokuserer først og fremmest på at komme ud i naturen sammen og uddanne børn og unge til selvstændige voksne. Herefter er der næsten frit spil! Vi laver alt fra bålmad til bivuakker, pilgrimsvandring og pionering.


Hvad koster det at gå til spejder?
I Roskildegruppe er det ikke dyrt at gå til spejder. Vores kontingent er pt 460 kr. pr halve år. Vi tager på mange ture, som ikke koster noget, og udbyder kurser til spejderne, også uden egenbetaling. Vi kan gøre alt dette fordi vi har mange frivillige spejdere og forældre der hjælper til med at tjene penge gennem salg af juletræer.
Kontakt Roskilde Gruppe
Tag fat i os, hvis du har brug for at vide mere om Roskilde Gruppe.
Hjemmeside historik
Siden 1996 har Roskilde Gruppe haft en hjemmeside. Til at starte med mest for sjov og på forsøgsbasis. I 2001 vedtog gruppen en strategi hvor hjemmesiden var en lige så vigtig del at kommunikationen i gruppen som fx. gruppebladet. Både strategi og hjemmeside er blevet opdateret løbende, senest i 2006 hvor gruppeblad og papirkommunikation i det hele taget er ophørt. Alle gruppens medlemmer kan modtage e-mail nyhedsbrevet der udsendes d. 1 i hver måned, samt op til deadlines så som tilmeldingsfrister på weekender.
Og fra 2015 har vi igen ændret hjemmesidens struktur
Siden januar 2001 har siden haft over 54.000 besøg. (+ 4.400 på den gamle fra ´96 til og med ´00)
Gruppens domæner
Siden 2001 har gruppens officielle adresse været www.roskildegruppe.dk Udover den officielle side har vi købt forskellige andre domæner, udelukkende med det formål at understøtte den strategi vi har haft.
Gruppen har således: roskildegruppe.dk (sender dig videre til denne side) spejderlejr.dk (bruges til opdateringer på gruppens sommerlejre) spejderhytte.dk (bruges til markedsføring af vores weekendhytte).
I forbindelse med korpslejren 2005 havde vi også købt korpslejr2005.dk og guldborgsundlejren.dk
I forbindelse med groggeljagt-kampagnen havde vi groggljagten.dk
Hjemmeside gennem tiderne
Herunder kan du se hvordan hjemmesiden har set ud gennem tiden. Nyeste øverst.
Gruppens hjemmeside fra 2016 til 2025

Gruppens hjemmesiden fra 2006 og indtil 2015.
Vi havde nogle fast sider, som sjældent blev opdateret på www.roskildegruppe.dk og så brugte vi sharepoint til enhedernes sider.


Gruppens hjemmeside 2005

Gruppens hjemmeside fra 2001


Gruppens første hjemmesiden fra 1996
