Roskildegruppes historie

Foto: Ole Thye Gram

Det begyndte med ”Femstjernen”

I marts 1929 så de første grønne spejdere i Roskilde dagens lys, men hvordan startede det egentlig?

Hvis 5 store drenge på 16 – 18 år havde fået deres vilje, var KFUM-Spejderne i Roskilde imidlertid startet allerede i 1926. Det fremgår af den ældste dagbog, der findes i vort arkiv. Nu skal I bare høre, hvordan det gik til:

Robert Andersen, Poul Nielsen, Henry Ovesen, Ernst Nielsen og Edgar Borrild alle medlemmer i Roskilde KFUM, var i foråret 1926 med KFUM på en tur til Jyllinge, hvor de var sammen med Jyllingespejderne. De blev så begejstrede for spejderarbejdet, at de straks meldte sig ind i Jyllingetroppen.

Men det var jo ret langt at køre (dengang foregik det på cykel) og da vinteren nærmede sig, blev de enige om at holde møder for sig selv i Roskilde. De henvendte sig nu til bestyrelsen for KFUM for at få lov til danne en spejdertrop i Roskilde. De blev imidlertid -som det står i dagbogen- kraftigt afvist, da flere af bestyrelsesmedlemmerne nærede betænkeligheder ved at oprette en spejdertrop. I stedet henviste bestyrelsen de 5 til at melde sig ind i FDF. Men det var ikke det de ville og de lagde derfor hovederne i blød, for spejdere ville de være, hvad det end skulle gælde.

De fandt så frem til, at de kunne fortsætte nøjagtig efter de grønne spejders love og regler, men da de ikke måtte kalde sig KFUM- Spejdere kaldte de sig ”Femstjernen”. De dækkede blot korpsmærket på deres uniformer med et blåt mærke med en femtakket stjerne.

De bar således stadig kropsmærket, men skjult under det nye mærke. Og under navnet ”Femstjernen”, der blev oprettet den 26. august 1926, betragtede de sig fortsat som KFUM-Spejdere.

Således gik der et par år og de må ved deres stædighed og tro på sagen have overbevist bestyrelsen for KFUM om, at det var værd at satse på det arbejde blandt børn og unge som KFUM-Spejderne stod for.

Hvis vi bladrer frem i Femstjernes dagbog til nytåret 1929 finder vi følgende:

”Nytårsparade på K.F.U.M.

Der blev stillet kl. 8½ af 9 Mand. 7 fra første Patrulje, og 2 fra 2. Patrulje. Der blev aflagt Spejderløfte over Standeren, og derpå blev ansøgningen om Oprettelse af en organiseret K.F.U.M. Spejdertrop læst op og underskrevet af de tilstedeværende. Derefter kirkegang i Domkirken, hvor domprovst Mortensen- Larsen prædikede og kl. 12 trådte de af på K.F.U.M.”

Og på korpskontoret har vi fundet den officielle anmodning om optagelse i korpset underskrevet af troprådet (Olaf Kann, Johannes Rasmussen, Willy Enig og Sv. Gjerløv-Madsen) og godkendt af K.F.U.M.’s bestyrelse den 25. februar 1929 og ifølge en senere dagbog blev optagelsen godkendt af hovedbestyrelsen for K.F.U.M. – Spejderne i Danmark den 11. marts 1929.

Se således gik det til, at KFUM-Spejderne i Roskilde kunne starte som et selvstændigt spejderarbejde i Roskilde i foråret 1929 takket være 5 store drenges stædighed og udholdenhed. Så skal vi ikke mindes disse 5 første K.F.U.M. Spejdere i Roskide og give dem et stort B R A V O – G ODT GÅET.

Skrevet af Af Harry Carstensen i 2004 i forbindelse med gruppens 75 års jubilæum.

Fra ”Femstjernen” til Kong Roars Hird og Firkløveret

Spejderarbejdet udviklede sig hurtigt og fik stadig flere og flere medlemmer. Det gik faktisk så godt, at allerede godt et år efter, at ”Femstjernen” Trop blev stiftet den 11. marts 1929, blev der oprettet en ny trop, som fik navnet ”Firkløver Troppen” Denne trop blev stiftet den 5.oktober 1931 og begyndte med 30 spejdere fordelt på 4 patruljer. Tropfører blev købmand Michael Andersen, som jeg tror mange af vore gamle spejderkammerater stadig husker. Svend Sørensen blev udnævnt til tropsassistent. Den anden trop kom til at hedde Roars Hird, som fik Edgar Borrild som tropfører. Som I sikkert husker, var Borrild med til at starte ”Femstjernen”. Som tropsassistent blev udnævnt Axel Christiansen. Kong Roars Hird startede med 25 spejdere. Endvidere blev der oprettet en Ridder Spejder Patrulje (RS – Spejder) med 5 medlemmer. RS- Spejderne var arbejdet for medlemmer over 17 år, svarende til vore rovere.

I januar 1932 blev det efter megen diskussion på et møde den 12. januar 1932 besluttet at oprette en ”Afdeling”, som havde det overordnede og koordinerende ansvar for de 2 troppe og RS-patruljen og som bl.a. skulle tage sig af Føreruddannelse.

Som formand for Afdelingen, der blev stiftet den 11.marts 1932, valgtes fuldmægtig Olaf Kann og som kasserer guldsmed Willy Enig.

Bliv Grøn Ulveunge

Nu har jeg fortalt lidt om de første grønne spejdere i Roskilde, men hvad med ulveungerne.

Spørgsmålet om at starte ulvearbejde var allerede oppe at vende på et afdelingsmøde i april 1932. Afdelingschefen (Sv. Gjerløv) var meget positiv over for tanken, men man manglede den rigtige mand. Jeg kan ikke se, hvornår ulvearbejdet startede, men ”Ulveflokken” omtales i referat fra afdelingsmødet den 25. oktober 1933, hvor den bestod af 15 ulveunger. Ulveflokken var i startet en selvstændig enhed på lige fod med troppene, men på et afdelingsmøde den 3. marts 1934 blev det besluttet at overføre flokken til Kong Roars Hird og at oprette en ny ulveflok under Firkløvertroppen.

Firkløverflokken blev så oprettet den 19. marts 1934 med 7 ulveunger, der holdt det første ulvemøde den 4. april 1934 kl. 19.15.

Flokkens dagbog indledes således:

”Hvad er en ulveunge?

Enhver ved nu hvad en Spejder er, og hans yngre Kammerat, som endnu ikke er gammel nok til at være Spejder, kaldes en Ulveunge. Hvorfor kalde dem Ulveunger? spørger man. Svaret er, at Baden – Powell fra Kiplings Junglebøger har Ideen om Ulveflokken som typisk Udtryk for Iver og Lydighed og Arbejde i Flok, og tanken om at være med i en ”Ulveflok” taler til den mindste Drengs romantiske Følelse og Ordenssans. ”

Flokken holdt sit første møde den 4 april 1934 kl 19.15 og hvad de lavede på deres første møde fremgår af dagbogen, hvor der står:

”April 1934

Flokmødet onsdag den 4.

Begyndte kl. 19,15. Alle Ulveungerne var mødt. Vi begyndte med at synge Ulvesangen, dernæst var der ”Renlighedsinspektion. ”

Ulvehylet fik vi også lært den Aften. Efter en Leg fortalte Flokføreren om Korps og Trophistorie og om Baden- Powell.

Vi prøvede nu at kaste til Maals efter en Skive, det viste sig, at der var et Punkt, hvor mange manglede Træning.

Efter at have gennemgået Ulveloven og Ulveløftet sluttede Michael Andersen med Andagt i Samtaleform. ”

Så vil jeg lige slutte af med at nævne bare lidt af, hvad Kong Roars Hird og Firkløveret foretog sig i trediverne.

1930 Korpslejren på Fænø. Det var første korpslejr Roskilde Spejderne deltog i med ca. 20 spejdere
23. 4 – 5.5. 1931 Pinselejr ved Valsølille
En masse ugentlige møder, weekendture, påskelejre, pinselejre, divisionsturneringer, natøvelser, nytårsparader, spejderudstillinger, spejderfester og meget mere
14.- 15.5.1932 Pinselejr ved Aunsø
1931 Sommerlejr ved Rørvig (De sejlede fra Roskilde)
1931 Vandretur Bornholm
3. – 10.7. 1932 Sommerlejr på Langeland
1933 Sommerlejr på Bornholm
1934 Sommerlejr på Møen
Ved nytåret 1935 blev uniformsforbuddet ophævet. Forbuddet havde lagt sin klamme hånd over spejderarbejdet, siden det blev indført den 12.4.1933 af daværende justitsminister Zahle. Baggrunden for uniformsforbuddet var stoppe de politiske ungdomsorganisationers gadedemonstrationer og mødeoptøjer i uniform inspireret af Hitlers tyske uniformerede politiske ungdomskorps. Ungkommunisterne optrådte i grå og Socialdemokratisk Ungdom i blå bluser, mens Konservativ ungdom optrådte i grønne bluser, lange støvler og skrårem.
1935 korpslejren ved Hjortekær med 28 spejdere fra Roskilde.
I februar 1936 arrangerede spejderne en stor spejderudstilling. Udstillingen varede i 3 dage med stor Åbningsfest med festtale af korpsets stifter Jens Grane, filmsfremvisninger (jubilæumsfilm fra Hjortekær), opvisninger, foredrag, musik, lurblæsning, tombola og restauration. Entre 25 øre for voksne og 15 øre fort børn.
1935 Sommerlejr i Djursland
1936. Egerne fra Firkløveret kvalificerede sig til Landspatruljekonkurrencens 2. del, hvor de blev nr 5 af 14 deltagende patruljer.
1936 Sommerlejr i Munkemølle ved Flensborg Fjord
1937 Sommerlejr ved Himmelbjerget
1938 Sommerlejr i Rold Skov
1939 Sommerlejr på Sydfyn

Skrevet af Af Harry Carstensen i 2004 i forbindelse med gruppens 75 års jubilæum.

Morgeninspektion sommerlejr 1947.

Vi starter med Hjortene’s lejrplads. Let kendelig på grund af et utal af rædslernes rædsel rekrutstokkene, en limpind som alle spejdere her er hoppet på. Patruljens medlemmer udmærker sig især ved deres fænomenale evne til at sove. Da et af stabsmedlemmerne kom for at vække dem til natøvelsen lød pludselig et brag som når man slår på en hul tønde. Det viste sig at være hovedet af patruljeassistenten, der ramlede i jorden, da patruljeføreren søgte at hælde ham ud af soveposen. Hovedet holdt og patruljeassistenten sov videre. Efter at behandlingen var gentaget nogle gange vågnede han omsider. Endvidere mener beboerne, at hele teltpladsen skal bruges, hvorfor de spreder deres bagage ud over hele underlaget i vild uorden. Patruljens medlemmer må åbenbart være i besiddelse af en kolossal energi og terrængående evner, for under øvelsen forcerede de både krat, hegn og marken i stedet for at følge vejene, de havde fået opgivet på kortet.

Næste telt er Rævenes. Denne patrulje er bestemt tilhænger af, at snoren til indhegningen om lejrpladsen bør ligge på jorden i stedet for at være spændt ud på stokkene, nå så risikerer man jo heller ikke at falde over den. Patruljen har den stik modsatte opfattelse af Hjortenes mening om, hvor bagagen bør være, idet den mener, at teltet er til stads og parade og til at sove i om dagen, vel at mærke. Bagagen anbringes derfor uden for teltet. I øvrigt havde patruljens medlemmer gjort den beklagelige fejltagelse, at de tror, at sommerlejren er en vinterlejr, hvorfor størstedelen af patruljens medlemmer i morges stillede i lange bukser, og det varede syv lange og syv brede, at få dem overbevist om, at det for tiden er sommer i Danmark. Endvidere udmærkede patruljen sig ved at have sin egen tidsregning. Når man giver dem 20 minutter til påklædning bruger de 40, og når de får 10 minutter til vask bruger de 20 o.s.v. Obs. Patruljen bør få fat i en lærer i botanik. Den kender nemlig ikke forskel på korn og græs; men trampede under patruljekonkurrencen gladelig ned gennem en kornmark i den tro, at det var en græsmark. Samme lærer må endvidere helst kunde undervise i regning, da patruljen ikke kan regne med decimalbrøk, men læser 1,00 for 100.

”Falkene” Ved besøg i dette telt bør man bevæbne sig med en kikkert for at få øje på patruljens medlemmer. Trods deres ringe størrelse findes her alle lejrkokkes rædsel, grovæderen Lars, der kun på grund grydernes hårdhed ikke spiste disse, men lader sig nøje med det meste af deres indhold. Et andet af patruljens medlemmer giver gratis undervisning i styrtdykning og kast med pigtrådshegn. Der er garanti for flækkede øjenbryn o.s.v. N.B. Samme mand efterlyser i øvrigt bagkroppen til et husdyr, hvis forkrop har stald i hans hals. I øvrigt udmærker patruljen sig ved en fabelagtig evne til at tænde kanonslag under natøvelsen, især når Henrik vil gøre det for dem. Endvidere er patruljen ca 2 timer bagefter os andre i tid, hvilket bla viste sig ved deres hjemkomst fra hiken. Endelig har patruljen ret svage maver, hvilket bla viste sig ved at den på hike helst lever af kiks.

Sidste telt er Skovmårernes, som til alt held for deres rod i deres bagage ligger lidt for sig selv. Patruljen har en overflod af haandklæder, som for det meste ligger strøet ud over hele lejrpladsen. Her findes endvidere lejrens depot for kriminalromaner, humørblade og anden smudslitteratur.

Skrevet af Af Harry Carstensen i 2004 i forbindelse med gruppens 75 års jubilæum.

Slaget om lejrgrunden

Nu er vi så kommet frem til tresserne, og jeg vil fortælle lidt om lejrgrunden på Særløse Overdrev, hvor vi nu har spejderhytten Sct Georg, men først må jeg fortælle, at KFUM-Spejderne i Roskilde efterhånden bestod af 4. grupper. Den 3. gruppe, Sct Jørgen Gruppe, blev oprettet allerede i 1949. I 1955 fik gruppen nye lokaler i kælderen i den nybyggede Helligkorssal på Holbækvej.

Den 4. gruppe, Risø gruppe, blev oprettet den 12. januar 1965. Gruppen startede i lokaler i Roskilde, men fik senere rådighed over et mindre hus i Veddelev, som vist nok havde været husvildebolig i Himmelev Kommune. Huset blev kaldt Fiskerhuset. Senere blev der opført en træbygning som supplement til Fiskerhuset. Det gamle fiskerhus findes ikke mere, men træbygningen, findes stadig og bruges i dag af Roskilde og Omegns Lystfiskerklub.

Nå men tilbage til lejrgrunden.

Lejrgrunden blev købt i midten af halvtredserne af Roskilde Afdeling, som bestod af de 3 grupper, Firkløveret, Roars Hird og Sct Jørgen.

Men allerede i begyndelsen af tresserne blev spørgsmålet om at bygge en hytte på grunden taget op, og på et afdelingsmøde den 19.9.1962 blev det besluttet at arbejde videre med planerne.

Udvalg blev nedsat og planer blev udarbejdet, men så blev der blev rejst fredningssag på hele området, og det kunne give alvorlige problemer for et kommende byggeri.

Afdelingen begyndte derfor at overveje at købe en anden grund i nærheden og sågar at sælge lejrgrunden.

Der blev brugt rigtig mange kræfter på projektet, men med udsigt til fredning af området blev det i 1965 drøftet at opgive byggeriet på lejrgrunden og købe en ejendom i Skov Hastrup. Ejendommen var sat til salg af Niels Mortensen og kunne med bygninger og 8 tdr. land købes for 175.000 kr. Afdelingen mente dog, at betingelserne var urimelige, og at prisen nærmere burde være 125.000 kr.

Prisen kom da også ned på 125.000 kr., og så gik Sct Jørgen gruppe ind for at købe ejendomen og ombygge den til lejrhytte. Gruppen kunne også se nogle økonomiske muligheder ved at plante nogle af de 8 tdr. land med juletræer. Risø gruppe støttede Sct. Jørgen. Grupperne ville dog fortsat beholde lejrgrunden på Særløse Overdrev til lejrgrund.

Det nedsatte byggeudvalg troede imidlertid ikke på ”Godset” ved Skov Hastrup og havde fået udarbejdet et skitseprojekt på 275 m²i 2 etager. Materialerne hertil var anslået til 95.000 kr. og huset kunne bygges i 3 etaper.

Grupperådene blev herefter opfordret til at genoverveje deres stilling til sagen.

Resultatet blev imidlertid, at

Roars Hird til fulde anbefalede projektet på lejrgrunden og gruppen kunne ikke anbefale købet af Niels Mortensens ejendom

Firkløveret var helt enig med Roars Hird
Sct Jørgen mente fortsat, at Niels Mortensens ejendom ville være det ideelle og foreslog, at man gennemførte hvert sit projekt
Risø Gruppe var enig med Sct. Jørgen.

Og sådan blev det.

Hvordan gik det så med planerne.

Som frygtet blev lejrgrunden fredet og det betød et foreløbigt stop for byggeriet, men vi fik da en erstatning på 1.543 kr. Kong Roars Hird og Firkløveret gav dog ikke op, og ankede fredningsnævnets afslag på byggeri til Overfredningsnævnet. Og anstrengelserne gav da frugt, idet grupperne i efteråret 1970 endelig fik byggetilladelse til opføre den projekterede hytte.

Nu var problemet bare, at efter at grupperne havde kæmpet med projektet i næsten 10 år, var der ikke mere energi til at realisere projektet, som derfor aldrig blev til noget.

Og Sct Jørgen og Risø gruppens planer om at købe Niels Mortensens ejendom i Skov Hastrup blev heller aldrig til noget.

At vi så i dag har en dejlig hytte på lejrgrunden på Særløse overdrev er en helt anden historie, som I må have til gode.

4. grupper bliver til 1, og endelig lykkedes det at få en lejrhytte på lejrgrunden

Når man læser de tidligere indlæg om spejderarbejdet i Roskilde kan man godt få det indtryk, at det bare gik strygende med konstant fremgang. Det gjorde det også i en lang periode, men i slutningen af tresserne og i begyndelsen af halvfjerdserne gik det ned ad bakke med medlemstallet, ligesom det kneb med få ledere nok.

Det var ikke kun i Roskilde, at medlemstallet dalene – det gjorde det over hele landet. Det hang givet sammen med de store forandringer i de generelle holdninger i samfundet, der skete i disse år. Forandringer, der kan karakteriseres med ord som kritisk holdning, autoritetsforkastelse, ungdomsoprør og frigørelse.

Der lød kritik af vort arbejdsgrundlag, ønsker om decentralisering, opblødning af aldersgrænser, piger og drenge i spejderarbejde, og betydningen af spejderlov og løfte var svækket. Det var også en periode, hvor uniformer ikke var in. Fra korpsets side blev, der taget mange initiativer til at vende tilbagegangen til fremgang, og nye aktiviteter og ledelsesformer groede frem. Vi gamle husker nok ”På Vej tankerne” men det fører for vidt at komme mere ind på disse tanker her. Tilbage til Roskilde.

På grund af det stadig dalende antal medlemmer og det stadig stigende besvær med at få ledere nok indstillede de 4 gruppeledere i en redegørelse i august 1971, at de 4 grupper sammenlægges til 1 gruppe.

Som eksempel på de faldende medlemstal kan nævnes, at Kong Roars Hird fra 1963 til 1971 var gået tilbage fra 102 medlemmer til 42. Og det så nogenlunde tilsvarende ud for øvrige grupper.

Indstillingen blev vedtaget på et fælles grupperådsmøde den 27.8.1971 med virkning fra 1.1.1972 og som fungerende grupperådsformand og gruppeleder for den sammenlagte gruppe blev udpeget Jørgen Raun-Petersen og Harry Carstensen. Ja det er faktisk mig og jeg blev på posten i 13 år, hvor jeg overtog jobbet som divisionschef for Sct Georg Division.

Der skete meget i gruppen i disse år, og der kom atter gode tider, men jeg vil her fortælle lidt om opførelsen af lejrhytten Sct Georg og de mange sværdslag vi fortsat måtte igennem, inden det endelig lykkedes i 1977 efter, at der havde været arbejdet på projektet i 15 år.

Ønsket om at bygge var ikke død, og man sørgede for at forny byggetilladelsen.

Og så i efteråret 1974 dukkede en ny mulighed op.

I forbindelse med byggeri af ny amtsgård på Køgevej fik vi tilbud om at købe 4 pavilloner af Roskilde Amtskommune til en samlet pris på 80.000 kr. Ideen var at sammenbygge 3 af pavillonerne til en lejrhytte på 180 m² og videresælge den 4.

Vi havde kun ca 14 dage til at sige ja eller nej. Turde vi? Vi var klar over, at der var mange uafklarede punkter – flytning af pavillonerne, kunne de 15 x 4 meter store pavilloner komme igennem skoven, økonomi, ombygning og meget mere.

På et ekstraordinært grupperådsmøde den 8.11.1974 blev det så besluttet, at købe pavillonerne og at afhænde den ene så vidt muligt til et andet spejderkorps.

Selv om det nu var tale om et andet projekt, end det Overfredningsnævnet havde godkendt, regnede vi dog med, at det kun kunne være en formalitet at få Fredningsnævnet til at godkende det nye projekt. Men det skulle snart vise sig, at vi her havde gjort regning uden vært.

Frank Ramskov (nuværende medlem af roverklanen The Highlanders) påtog sig den store og krævende opgave at være vor arkitekt og projektleder. Vi fik fremsendt projektet til diverse myndigheder, herunder til Fredningsnævnet, som skulle godkende placering og udformning.

Jeg deltog sammen med Bent Auner (daværende tropleder for troppen i Veddelev) under Fredningsnævnets åstedsforretning, og vi var begge lamslåede.

For det første var nævnet under ledelse af en dommer ikke klar over dets opgave. Nævnet holdt stædigt på, at man ikke blot skulle tage stilling til udformning og placering, men også om det i det hele taget måtte bygges. Efter at vi havde læst Overfredningsnævnets kendelse op for nævnet, måtte de dog bøje sig. Det eneste der dog fortsat ikke blev drøftet var udformning og placering. Man lagde faktisk slet ikke skjul på, at man ikke ønskede at godkende noget som helst. Dette synspunkt blev bakket kraftigt op af lokalkommiteen for Danmarks Naturfredningsforening.

Selv om Overfredningsnævnet som nævnt have givet grønt lys for byggeriet, at Hvalsø Kommune anbefalede det nye projekt, og at det var godkendt af Fredningsudvalget og Hovedstadsrådet, så udtalte Fredningsnævnet, at det var ude af stand til på en for spejderne gunstig måde at tage nærmere stilling til den ved Overfredningsnævnets kendelse af 10.10.1969 stillede opgave.

En kendelse som klart udtrykker, at ligegyldig, hvilket projekt vi var kommet med, ville nævnet have sagt nej.

Efter min mening en helt urimelig og uacceptabel forvaltningsmæssig magtmisbrug og sætten sig til dommer over Overfredningsnævnet over for en i denne sammenhæng svag modpart. På daværende tidspunkt havde vi jo allerede investeret 110.000 kr til køb og flytning af pavillonerne og installering af el.

Vi var rystede, men da vi havde slikket sårene og var kommet os lidt over chokket, måtte vi bare videre.

Sagen blev med god hjælp af advokat Edvard Nielsen atter indbragt for Overfredningsnævnet, der som en logisk konsekvens af de tidligere tilladelser godkendte vort nye projekt – vi kunne atter ånde lettet op og meget forsinket og med rentetab og fordyrelse af projektet fik vi så den endelige byggetilladelse i juni 1976.

Der blev så sat fuld damp under maskinerne og under Frank Ramskovs fortræffelige ledelse gik byggeriet i gang. Det var en stor og vanskelige opgave, som bl.a. indebar at få støbt fundament på en problematisk undergrund, at få flyttet de store pavilloner, at forhandle med skovridder Abel om fældning af adskillige træer for at kunne komme gennem skoven, at organisere og styre ombygningen, der overvejende skete ved en kæmpeindsats af rovere, ledere, forældre og gode venner , aftaler om el- og vandforsyning og meget meget mere.

Og så kunne vi efter ca 1 års hårdt arbejde endelig 15 år efter de første byggeplaner med stolthed indvie Sct Georg.

Lidt om økonomi:

Samlede byggeomkostninger 479.831,24 kr

Finansiering
Løn refusion 29.568,00 kr
Eget indskud 61.796,93 kr
Diverse tilskud 75.275,00 kr
Prisdæmpende godtgørelser 821,00 kr
Renteindtægter 4.328,97 kr
Eget arbejde 70.000,00 kr
Kreditlån 280.000,00 kr
Skyldige feriepenge 1.504,00 kr
Byggelånsrenter overført til Driften -11.156,43 kr
Eget indskud i behold -32.306,23 kr
I alt 479.831,24 kr

Blot for en ordens skyld: Lånet er betalt ud og Sct Georg er helt gældfri.